DIY kort til mors dag - gratis skabelon

DIY kreativ idé til mors dag kortOm få dage er det igen blevet tid til at fejre! Den 10. maj 2020 fejrer vi den person, som vi kan takke livet for: vores mor.

Min mor er mit største forbillede. Hun er den mest fantastiske person, jeg nogensinde har mødt. Hun formår at se det positive i ALT! Og så er hun den person, der har fodret mig med kreative aktiviteter siden var jeg ganske lille. De timer i køkkenet og stuen med ler, maling, gips, stof og symaskine er blevet til dyrebare og kærlige erindringer i mit indre skatkammer. Jeg er taknemmeligheden selv.

Derfor skal hun fejres med lidt hjemmebag og et smuk håndlavet kort. For er der noget mere personligt end den kunst, man selv laver og bruger tid og kærlighed på? I alle bogstaverne og blomsterne, du maler, gemmer der sig vores kærlighed og taknemmelighed.

DIY kreativ idé til mors dag kortDu behøver ikke at være en handlettering-mester for at lave et personligt kort. Enhver skrift er personlig og unik, så skriv du bare løs. Mal dine egne blomster eller hjerter til verdens bedste mor.

Hvis du har lyst til selv at prøve at skrive dine egne helt personlige ord med handlettering-skrifttyper, kan du downloade nogle skrifttyper her til at kigge efter.

Du kan også downloade vores skabelon til kortet med hjertelukning. Print dokumentet på helt normalt hvidt karton. Det kan du male på med akrylmaling, poscatuscher, Graph´it Shake it tuscher, normale tuscher, farveblyanter eller hvad du nu har. Du kan også bruge akvarelpapir og akvarelmaling. Jeg har på dette kort afprøvet at bruge akvarelmaling på helt normalt karton, da jeg tænkte, at det har mange måske liggende - og det gik fint.

Der er to designs til kortene, som du kan farvelægge eller male. Men vi har også lagt en tom skabelon ved, så du kan vælge bare at bruge hjertekortet og selv skabe indholdet. Det højre hjerte klipper du halvt op nede fra og det venstre hjerte klipper du halvt op oppe fra – langs de streger, der er angivet. Vær præcis, når du folder venstre og højre sider ind mod midten (der er ligeledes små hjælpelinjer), så den vertikale linje langs det halve hjerte støder sammen med den anden sides vertikale linje.

Download skabelonen her.

Jeg håber, at I kunne lide min lille DIY idé til et kort til mors dag og blev inspireret til at lave det eller et andet lille kort. Uanset hvad, er jeg sikker på, at din mor bliver begejstret og vil glæde sig meget over det.

Rigtig god fornøjelse!

Hvis du også fremover vil være sikker på at modtage gratis idéer og inspiration, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort