Jeg elsker overskriften på denne bog, og forfatteren Austin Kleon har en god pointe. Han siger, at ingen er født med en stil eller stemme. Vi kommer ikke ud af livmoderen og ved, hvem vi er. I begyndelsen lærer vi ved at foregive at være vores helte. Vi lærer ved at kopiere. Her taler vi om praksis, ikke plagiering. At plagiere er at forsøge at lade som om andres arbejde er dit eget. Kopiering handler om ”reverse engineering” - en proces, hvor man undersøger et produkt for at finde ud af, hvordan det fungerer og er sat sammen. Det er som når en mekaniker skiller en bil ad for at se, hvordan den virker.
Vi lærer at skrive ved at kopiere alfabetet. Musikere lærer at spille ved at praktisere skalaer og spille komponisters stykker igen og igen. Kunstnere lærer at male ved at gengive mesterværker.
Så der er intet galt i at lære ved at kopiere.
Det sjove er den erfaring, vi får med det, vi har lært, og hvad vi kan bruge den til. Fx. ved at kombinere en teknik eller et element fra et kunstværk med en anden fra et andet værk, så der opstår noget nyt.
En god øvelse kan være følgende: Har du set noget godt, som inspirerer dig og du kunne tænke dig at lave noget lignende, så kig på det, læg det væk, sov minimum en nat på det - og prøv så ud fra din erindring at lave noget lignende uden at tage dit forbillede frem igen. Det kan bringe dig på nye og egne veje og tanker - og dermed nye idéer.
