FAQ

Hvad indeholder en ARTivity artbox?

I vores artbox er der inkluderet alle de kunstmaterialer, du skal bruge for at lave det viste tema samt en trin for trin vejledning. I hver en artbox får du link til en vejledningsvideo, som du har evig adgang til. 

Det eneste du selv skal supplere med er gængse ting som fx. køkkenrulle eller saks, hvilket er angivet under produktet.

Hvor finder jeg videolinket til min artbox?

På en af de første sider i den medfølgende skriftlige vejledning er der et link, du kan kopiere ind i din browser. Linket virker på alle browsere, men skulle du opleve problemer med en specifik browser, kan du forsøge dig med en anden.

Du kan også scanne QR-koden med din tablet eller mobil og på den måde komme frem til videoen. Skulle der mod forventning dukke en opfordring op til at skulle tilmelde sig eller købe et abonnement af en slags er dette ikke noget, du skal gøre. Klik i stedet for direkte på linket. Der er aldrig ekstra købsomkostninger forbundet ved et artbox køb.

Hvem kan lave det?

ARTivity artbox er målrettet voksne, unge og teenagere uden specielle forkundskaber indenfor kunst eller kreativitet. Følger du den medfølgende vejledning, kommer du godt i mål.

Vores artboxes er også til dig, der i forvejen er kreativ, men gerne vil forkæles og inspireres med idéer, vejledninger og materialer.

Vores artboxes er en lækker og eksklusiv gaveæske, hvor der er kælet for indholdet og for detaljen, og som egner perfekt som gave.

Hvis alt er givet på forhånd, hvor er kreativiteten så henne?

Alle har hver deres egen unikke streg, måde at blande farver på og udføre guiden, så uanset hvad, bliver det altid personligt. Du er også altid meget velkommen til at afvige fra vejledningen, gå egne veje og/eller tilføje dit eget drys af kreativitet, så du opnår et endnu mere unikt slutprodukt. Og så håber vi selvfølgelig, at du bliver inspireret af processen til at udvikle din kreativitet yderligere. Ofte får man lyst til at gå videre og lave mange variationer og afvigelser ud fra den oprindelige idé.

Hvor lang tid tager det at lave projekterne?

Projekterne tager som regel 1-4 timer alt efter indhold og dit arbejdstempo. Du behøver ikke at færdiggøre dem på en gang og kan gå fra og til, som du ønsker. I og med at du kan pause videoen, kan du lære i dit eget tempo. Men vores projekter er altid overkommelige både i forhold til tid og plads. Du behøver demed ikke at indrette et helt atelier i stuen de næste mange måneder. Et godt underlag på bordet og så er du i gang.

Er der taget hensyn til miljøet?

Når vi køber pensler, lærreder, maling mv. lægger vi vægt på, at der er taget miljømæssige hensyn.

Således er malingen god kvalitetsmaling fra mærket Amsterdam fra Royal Talents, der har en miljøbevidst profil og penslerne er tysk kvalitetshåndværk.

Selve æsken, er miljøgodkendt og har SGS og FSC-certifikater. At være certificeret med FSC, betyder at det træ, der bruges til at producere produktet med, kommer fra bæredygtigt skovbrug som overholder miljømæssige, sociale og økonomiske standarder. FSC-mærket er en garanti for træ og papir, man kan købe med god samvittighed. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er det en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

Har du andre spørgsmål?

Er der noget du er i tvivl om vedr. vejledningen, når du sidder midt i processen eller har du andre spørgsmål, så kontakt os gerne via mail eller telefon. Vi vil meget gerne hjælpe.